Karen Christina
PRESSE

Artikel på Tv2. Hun troede, hun var en god leder – men så fik hun øjnene op for "boomer-asking".

3. februar 2026


Marie Møller Munksgaard interviewer seje og ærlige Ann Forup Helmich om

"boomer-asking". Begrebet fra en undersøgelse foretaget af Harvard Business School i 2025 er måske identificeret i en amerikansk kultur, men vi er nok flere, der kan nikke til, at man stiller spørgsmål - men ikke helt lytter til svaret. 


Man er ikke nærværende til det der bliver sagt;

- og smider måske en egen erfaring på banen.

- og fortæller om hvad man lige har læst.

- og fremhæver engang nogen løste opgaven til UG.... (hvem sagde boomer)


Læse artiklen og se, hvilken betydning det fik i relationen til en medarbejder.

2. februar 2026


Allerede nu er der mangel på arbejdskraft i det danske sundhedsvæsen, hvor en analyse viser, at deri 2045 vil mangle op imod 100.000 sundhedsmedarbejdere.


Britt Lindemann, journalist ved Dagens Medicin, har skrevet en artikel om

det uudnyttet potentiale i de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet i dag, fordi de ikke passer ind i de nuværende rammer og måske kun kan arbejde på deltid eller har særlige hensyn.


Danskere uden for arbejdsmarkedet kan være en del af løsningen på manglen på arbejdskraft i sundhedssektoren. Men det kræver ledere, der kan håndtere fleksibilitet og skabe rammer med plads til forskellighed, peger ny bog på.


Artiklen bygger på bogen 'Uden for kassen'. Foto af Martin Esmark.

Artikel i Dagens Medicin.

Fleksibel ledelse kan være en nøgle til mere arbejdskraft


Artikel på Lederweb.

5 greb til en fleksibel og rummelig arbejdsplads.

5. januar 2026


Det kræver mod at gå forrest. Mod til at udfordre gamle strukturer, som måske fungerede godt engang, men som i dag kan udelukke mennesker, der har meget at bidrage med. Mod til at eksperimentere med nye måder at organisere arbejdet på og til at acceptere, at ikke alt behøver være ens for at være retfærdigt.


Fleksibilitet er ikke et kompromis, men et redskab. Det handler ikke om at give slip på kvalitet, men om at skabe rammer, hvor flere kan levere kvalitet – på deres måde. Når du justerer arbejdstid, opgaver, ansvar eller samarbejdsformer, kan du ikke blot fastholde værdifulde medarbejdere, men også øge engagementet, arbejdsglæden og innovationen.


Læs om de 5 greb i artiklen. Artiklen bygger på bogen 'Uden for kassen'. Foto af Martin Esmark.

Jyllands Posten.

Podcast om generationsbevidst ledelse

9. december 2025


Tine Toft inviterede undertegnede i studiet til en samtale om, hvad ledere kan bruge viden om generationer til. Viden om generationer er ikke en facitliste, men kan fin-tune forståelsen af medarbejdere og styrke et ledelseskompas. 


Vi har på tværs af generationer blandt andet forskellige forventninger og tilgange til læring, relationer, udvikling, hierarkier m.v. Vores forventninger, holdninger og præferencer er foruden at være formet af vores  personprofil og livsfase også formet af den tid vi er opvokset i. Så at være bevidst om generationelle og samfundsmæssige påvirkninger, giver os et stærkere forståelsesfundament at lede vores medarbejdere ud fra.


Dansk HR.

Fremtidens HR skal turde gå uden for kassen – sådan bliver rummelighed en konkurrencefordel.


19. november 2025


Læs artiklen i Dansk HR om manglen på arbejdskraft som en uundgåelig krise. Men hvad nu, hvis den i virkeligheden er et tegn på, at vores måde at organisere arbejdet på ikke længere passer til den virkelighed, vi står i? Fleksibilitet og rummelighed for forskellighed er nøglen. 


Men fleksibilitet uden retning bliver let kaotisk. Derfor må HR samtidig skabe tydelige rammer for fleksibilitet, så det ikke bliver en uigennemsigtig jungle af særordninger. Fælles spilleregler og forventningsafstemninger er afgørende – de skaber tryghed, retfærdighed og transparens. Når fleksibiliteten er klart defineret, kan den blive et konkurrenceparameter i stedet for en kilde til forvirring. Læs mere og få inspiration. 

Koden til at tilknytte unge findes

17. november 2025


I Djøf skriver Mathilde Leander om Poul Schmith/Kammeradvokaten, der har knækket koden til at tilknytte unge gennem kontinuerlige udfordringer. 


Nicole Nørgaard Johnssoner en af de – efterhånden – få. I en alder af bare 29 år har hun netop kunnet fejre sit 10-års-jubilæum hos Poul Schmith/Kammeradvokaten.


Lederweb

12. november 2025


I sin nye bog ‘Uden for kassen’ viser Karen Christina Spuur, hvordan ledere og HR kan organisere arbejdsstyrken mere fleksibelt uden at gå på kompromis med kerneopgaven.

Bogen samler forskning, cases og værktøjer i et praksisnært opslagsværk, der gør det overskueligt at tage de første skridt: små aftaler, klare forventninger, tryg dialog og konkrete tilpasninger i opgaver og tid.


Karen Christina Spuur viser, hvordan fleksibilitet kan øge arbejdsudbuddet, forbedre kvaliteten og styrke fastholdelsen – fra medarbejdere med neurodiversitet (ADHD, autisme, dysleksi) over psykisk sårbarhed (stress, angst, PTSD, depression) til synlige og usynlige funktionsnedsættelser som endometriose eller senfølger efter kræft.


Det er ikke en ‘one size fits all’-bog, men en guide til at finde det rigtige match mellem opgave og menneske.


Ny Bog ;)

Uden for kassen – fremtidens arbejdsstyrke kræver ledere, der kan håndtere fleksibilitet og kompleksitet på tværs af forskelligheder.


Bogen samler forskning, cases og værktøjer i et praksisnært opslagsværk, der hjælper ledere og HR med at organisere arbejdsstyrken mere fleksibelt – uden at give køb på kerneopgaven. Bogen viser, hvordan fleksibilitet kan øge arbejdsudbuddet, forbedre kvaliteten og styrke fastholdelsen – fra medarbejdere med neurodiversitet (ADHD, autisme, dysleksi) over psykisk sårbarhed (stress, angst, PTSD, depression) til synlige og usynlige funktionsnedsættelser (for eksempel endometriose og senfølger efter kræft). Med cases, interviews og brugbare værktøjer gør bogen det overskueligt at tage de første skridt: små aftaler, klare forventninger, tryg dialog og konkrete tilpasninger i opgaver og tid.


Det er ikke en “one size fits all”-bog – men en guide til at finde det rigtige match mellem opgave og menneske.


Bogen kan købes, hvor du normalt køber dine bøger... Men bogen kan også købes gennem en webshop, som er skabt i samarbejde med FlexFabrikken. Sammen har vi ansat en dygtig fleksmedarbejder, der driver webshoppen. Håber du vælger den sidste løsning. Køb direkte fra forsiden nederst www.ktre.dk. 

Mor eller far tager med til jobsamtalen – og det er en rigtig dårlig idé

13. august. 2025


Anders Dall fra DR stiller skarpt på tendensen med at flere unges forældre er overengageret i deres børns arbejdsliv. Her bød jeg ind med flere nuancer, blandt andet, at det ofte ikke er Generation Zs ønske, at deres forældre blander sig i deres arbejdsliv. 



Unge kandidater tager mor og far med til jobsamtale: »I gør jeres børn en bjørnetjeneste«

12. august. 2025


Ida Marie Holm Jensen fra Berlingske Tidende dykker i en artikel ned i en stigende tendens, hvor flere arbejdsgivere oplever forældre deltager i deres børns rekrutteringssamtaler. Det er en oplevelse, som 60 ud af 1069 arbejdsgivere har haft ifølge en ny rekrutteringsanalyse fra Konsulenthuset Ballisager.


Jeg bidrager med erfaringer fra praksis og generationsperspektiver til den nye tendens. 



Rådgiver bliver hyret til at hjælpe unge på arbejdspladser – ”de skal lære at navigere i hierarkier”

2. juli. 2025


Jeppe Tholstrup Back fra TV2 har med afsæt i en amerikansk artikel om etikette-coaches til Gen Z'ere, der entrerer arbejdsmarkedet set nærmere behovet i Danmark.


Mit take på situationen er at alle generationer kan lære af hinanden, der er mere som samler os end adskiller os. Vi skal møde hinanden nysgerrigt og se potentialerne fremfor forskellighederne. "Der skal to til en tango, og ligesom de unge skal lære at falde til i rammerne på en arbejdsplads, skal arbejdspladsen og ikke mindst lederne også lære, hvordan man på bedste vis er leder for den unge generation, der kommer til at udgøre en større og større del af arbejdsmarkedet."

Her kommer Generation Z – og de vil have nærværende ledelse

12. juni. 2025


Tak for en rigtig spændende samtale om generationsbevidshed i Politiet, Jacob Kabel. Vi fik talt om de udfordringer organisationer med stærke hierarkier, kommandoveje og stærke kulturer oplever, når de har medarbejdere fra flere generationer. Vigtigst af alt, så vi vi også talt om den kæmpe styrke, der er i forskellighederne. 


Konklusionen  blev, at det er ikke fordi, politiet skal tilpasse sig alle de unges forventninger. Men det handler om at skrue lidt op for personaleledelsen og feedbacken og så tage dialogen om de gnidninger, der kan opstå på tværs af generationerne. Det vil desuden skabe en bedre arbejdsplads for ikke bare de unge, men for alle i politiet.



Ekspert: Sådan bygger du bro mellem generationerne i cockpittet og kabinen

6. juni. 2025


Fagbladet Luftfart har i en fin artikel, af Steen Toft Winther, set nærmere på flere af fordommene, der kan opstå, når flere generationer mødes op en arbejdsplads - 10 km. oppe i luften. 


"Unge er snotforkælede og de gamle er nogle stivstikkere". Sådan lyder nogle af fordommene, når forskellige generationer mødes på arbejdspladsen i kabinen - ligesom arbejdspladser på landjorden. Artiklen stiller skarpt på at bygge bro.


Derfor clasher generation Z og boomers

Artikel i Fagbladet 3F

26. maj 2025


Journalist Lasse Engelbrect- Pedersen stiller skarpt på den unge “Generation Z” buldrer ind på arbejdsmarkedet. Forstå, hvorfor de clasher med ældre generationer, og hvilke nye krav de stiller til arbejdspladserne.

.



5 gode råd: Sådan taler du personligt med chefen. Artikel udarbejdet til Gen Z i Akademikerbladet.

12. marts 2025


Tak til journalist Malou Frejdahl Marker for at sætte spot på de unges oplevelse. Hun har sammensat en fin artikel, der giver Gen Z en guide og inspiration til at navigere i relationen til deres leder. 


Hvordan taler du personligt med chefen – uden at det bliver grænseoverskridende for dig og din chef? Få de bedste råd fra ledelsesrådgiver Karen Christina Spuur.



Karen skærm
Skærm 3
Karen -2

DR sætter fokus på ledelse på tværs af generationer og unges fravalg af ledervejen.

Januar 2025


I forbindelse med DR i januar 2025 tværmedialt stiller skarpt på generationsledelse, så har jeg haft æren af at bidrage ind til TV-avisen, 4 radiointerviewes, et par artikler og nyhederne på Ultra.


Det er kun sidstnævnte jeg får point for på hjemmefronten hos mit afkom fra generation Alpha


Tak for at give mig muligheden for at dele min viden fra forskning og erfaring fra praksis.

Artikel. Nyt ai-værktøj kan gøre dig til alletiders chef for Generation Z.


26. september  2024. 


Velliv er ude med en ny podcast om generationsforskelle... hvor jeg bidrager lidt ind. 


I otte spændende episoder dykker vi ned i mødet mellem Generation Z og tidligere generationer på arbejdspladsen. Hvad kan generationerne lære af hinanden, og hvordan undgår vi at gå hinanden for meget på nerverne, når vi går på arbejde?


Samtalerne mellem værterne, forfatter Signe Amtoft og livsstilsekspert Christian Grau indbyder til en reflektion over eget arbejdsliv i godt selskab.


Med ekspertbidrag fra Karen Christina Spuur udforsker de både fordomme, styrker og svagheder ved generationerne.

Artikel. Er I fra forskellige generationer? Få seks råd til at undgå at grave grøfter på din arbejdsplads.


24. september  2024. 


Fagbladet, Socialpædagogerne, stiller ved journalist Berit Jarmin fokus på generationsbevidst samarbejde. 


Særligt vild er jeg med de overskrifter som Berit ud fra vores interview har tillnyttet de forskellige generationer.


Find artiklen via linket her. Så får du foruden gode råd til at samarbejde generationsbevidst og en indsigt i  hvem generation ’Jeg hører, hvad du siger’  eller generation ’Den slags er der en procedure for' er.




Artikel. Nyt ai-værktøj kan gøre dig til alletiders chef for Generation Z.


23. august  2024. 


Berlingskes journalist Ditte-Marie Sandberg har skrevet om vores AI-værktøj, LeapingNow. 


Hvad skal Generation X-ledere være opmærksomme på, når man skal lede unge nyuddannede medarbejdere – de såkaldte Zere? Nyt ai-værktøj kan give et forskningsbaseret svar helt gratis.


Værktøjet giver adgang til indsigt i ledelse af unge, ledelse og samarbejde på tværs af generationer og talentudvikling. Værktøjet findes i en gratis version, der i dag bruges af ledere, HR-professionelle og medarbejdere. 


Der arbejdes netop nu på at lave en personlig version, hvor den tager afsæt i den enkeltes talenter og personprofil. Det bliver en personlig løsning, hvor der coaches ift. personlige ambitioner, arbejdskontekst og personprofil.

Artikel. Unge stiller nye krav til ledelse. Chef fyrer sig selv, fordi han ikke kan imødekomme dem.

22. august  2024. 


DRs journalist Laura Kirkebæk-Johansson fangede mig til et interview, da jeg sad i toget om Uffe Lyngaaes beslutning at fyre sig selv som personaleleder. 


Generation Zs forventninger og behov for nærværende ledelse, feedback og sparring stemte ikke overens med Uffes lederstil. Mange tænker måske, at det er at kaste håndklædet i ringen.


Men at vælge en dygtig personaleleder, der brænder for opgaven - Er vel også lederskab. Uffes beslutning kræver selvindsigt og mod. Beslutningen gavner medarbejderne og organisationen. 


Det vil mange Gen Z'ere i hvert fald kunne se styrken og lederskabet i. En karismatisk og autentisk Direktør skaber følgeskab. Den pointe nåede ikke med i artiklen, men så kommer den her.

21. august  2024. 


Journalist Ditte-Marie Sandberg fra Berlingske Tidende har skrevet en rigtig fin artikel. Læs med om hvorfor Uffe Lyngaae, stifter af kommunikationsbureauet Publico, har efter mere end 20 år smidt håndklædet i ringen og fyret sig selv som personaleleder.


Han oplever, at hans ledelsesstil ikke kan leve op til den unge generations krav og forventninger. Eksperter (den ene er mig) giver ham helt ret.




Artikel. Chef har fyret sig selv: »Det kan ikke passe, at jeg skal rende rundt og være deres curlingfar«


Artikel. Fire gode råd til lederen, der vil skabe mening i arbejdet – så du fastholder Gen Z


12. august  2024. 


MarketConnect har bragt en artikel om Generation Z, der er på vej ind på de danske arbejdspladser, og med dem kommer nye tilgange til arbejdslivet.


Skal man fastholde Generation Z, så gælder det om at skabe mening med jobbet, mener forfatter, ledelseskonsulent og ekspert i Gen Z, Karen Christina Spuur.




unsplash